Handelsbetingelser

Disse betingelser er gældende for alle tjenester solgt og leveret af Normann Digital ApS (“Virksomheden”). De finder anvendelse på alle opgaver, som Virksomheden påtager sig.

Kundens accept af disse handelsvilkår forudsættes ved skriftlig eller mundtlig godkendelse af et tilbud fra Virksomheden.

Grundlæggende information

  • Normann Digital ApS
  • CVR: 39303116
  • Adresse:  Borggade 1.1, 8000 Aarhus C
  • E-mail: rasmus@normanndigital.dk
  • Telefon: (+45) 42 45 43 26

Tjenester leveret af virksomheden

Virksomheden tilbyder og formidler tjenester inden for digital markedsføring, forretnignsrådgivning og -udvikling. Disse tjenester og løsninger leveres af kvalificerede medarbejdere i Virksomheden.

Pris og betalingsvilkår

Prisen for tjenesterne er den, der er angivet på bestillingsdagen.

Priserne er eksklusive moms og opgivet i DKK. Priserne for tjenesterne fastsættes ved kontraktindgåelse og kan være baseret på engangsbetaling, månedlig betaling, aftalt timeløn, projektpris, klippekort eller performancebaseret model.

Prisfastsættelse

 Standardprisen for Virksomhedens tjenester er 1000 DKK pr. time eksklusiv moms, medmindre andet er aftalt. Denne pris gælder for alle typer arbejde, og eventuelt merarbejde på grund af ændringer i opgavens omfang eller specifikationer vil blive faktureret.

Virksomheden forbeholder sig retten til at ændre priserne med en måneds varsel. Ved tastefejl i priserne har Kunden ikke ret til at kræve den fejlagtige pris, hvis det er tydeligt, at det er en fejl. Virksomheden kan annullere ordrer, der er baseret på tastefejl.

Tilbud 

Tilbud fra Virksomheden er gyldige i 14 dage, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Fakturering

Standardfakturering sker forud for den igangværende måned eller opgave, medmindre andet er aftalt. Ved timebaseret betaling eller performancebaseret struktur faktureres der bagudrettet.

Særlige faktureringsvilkår ved samarbejdsstart

Ved opstart af samarbejde faktureres for den første måneds arbejde samt opstart af kampagner.

Forfaldsdato

Betalingen forfalder 8 dage efter fakturadatoen, som også vil fremgå af fakturaen.

Misligholdelse af betalingsvilkår 

Ved misligholdelse af betalingsvilkår kan Virksomheden opkræve et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker, op til maksimalt 3 gange for samme ydelse. Ved fortsat manglende betaling kan sagen overdrages til inkasso.

Betaling 

Betaling foretages via bankoverførsel til: (6180 0012823339).

Kundens forpligtelser 

Kunden skal under samarbejdet levere nødvendige oplysninger og være tilgængelig for samarbejde. Dette inkluderer adgang til relevante konti, CVR-nummer, e-mailadresse og virksomhedsadresse. Kunden skal også informere Virksomheden om ændringer i relevante informationer.

Særlige vilkår ved annoncering

Medmindre andet er aftalt, har kun Virksomheden ret til at foretage ændringer i annonceringskonti. Virksomheden er ikke ansvarlig for resultater af ændringer foretaget af Kunden eller tredjepart. Virksomheden er heller ikke ansvarlig for begrænsninger eller deaktivering af annonceringskonti af Google/Facebook, og betaling til Virksomheden forbliver gældende.

Fortrolighed 

Virksomheden behandler alle kundeoplysninger fortroligt. Virksomheden kan bruge Kundens navn i kommunikation med underleverandører og eksterne konsulenter. Kunden skal også behandle oplysninger om Virksomheden fortroligt.

Ansvarsfraskrivelse

Virksomheden garanterer ikke for specifikke resultater, men yder en grundig og ansvarsfuld indsats. Virksomheden er ansvarlig for arbejde udført af underleverandører og eksterne konsulenter. Virksomheden er ikke ansvarlig for indirekte tab, medmindre det skyldes forsætlig eller grov uagtsomhed.

Klager 

Klager skal indgives inden for 14 dage efter kunden er blevet opmærksom på problemet. Efter denne periode anses ydelsen for accepteret.

Opsigelse 

Fast samarbejde fornyes automatisk hver måned, medmindre det opsiges. Opsigelse skal ske med løbende måned plus en måneds varsel og meddeles skriftligt. Ved væsentlig misligholdelse kan kontrakten opsiges med øjeblikkelig virkning.

Fortrydelsesret

En accepteret tilbud kan ikke fortrydes. Aftalen skal opsiges.

Force Majeure

Virksomheden er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af forpligtelser pga. force majeure. Ansvarsfriheden varer, så længe force majeure forholdet består

Scroll to Top